Aktuelle emner
Her skriver bestyrelsen lidt om igangværende emner og projekter.

2026-06
Eftersyn af kloaksystemet
Rapporten fra kameragennemgangen af kloaksystemet er nu modtaget. Rapporten viser, at kloakken generelt er i god stand. De rødder, som var vokset ind i kloakken, er blevet spulet væk, og der er ikke konstateret forhold, som kræver akut udbedring. Den eneste udfordring, der blev konstateret, var en tilstopning forårsaget af vådservietter. Vi skal derfor venligt bede alle beboere om ikke at skylle vådservietter ud i toilettet. Vådservietter opløses ikke som almindeligt toiletpapir og kan medføre tilstopninger og unødige udgifter til rensning og vedligeholdelse. For at sikre, at kloaksystemet fortsat fungerer optimalt, vil det være nødvendigt at gentage rodspuling og kamerainspektion med passende mellemrum. Dette vil derfor blive indarbejdet i foreningens vedligeholdelsesplan.

2026-06
Vedligeholdelsesplan
Bestyrelsen er i gang med at udarbejde en vedligeholdelsesplan for ejendommen. Formålet er at skabe et godt overblik over både den løbende og den langsigtede vedligeholdelse. Planen vil blandt andet omfatte faste eftersyn af tagrender, facader, teknikskabe, asfalt og kloaksystem samt løbende vedligeholdelse af blandt andet facade- og altanplader, rørinstallationer og stålsøjler. Vedligeholdelsesplanen vil løbende blive opdateret og fungere som bestyrelsens arbejdsredskab til at sikre en systematisk vedligeholdelse af ejendommen.

2026-05
El-ladestandere - status
Vores el-ladestandere fungerer rigtig godt og er supernemme at bruge. For at sikre, at parkeringspladserne forbliver reserveret til opladning, beder vi alle brugere om at huske at sætte kæden på plads, når bilen tilsluttes, og igen når opladningen er afsluttet. Det er med til at forhindre, at pladserne benyttes af uvedkommende – blandt andet gæster fra McDonals eller andre, så området holdes pænt og fri for affald.

2026-05
Trappevask og ryddelige opgange
Ved årets udgang går vores faste gulvvasker på pension, og vi søger derfor en ny løsning til rengøring af opgangene. Har du kendskab til en pålidelig person eller et firma, som kan stå for trappevask, er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen med en anbefaling. Samtidig vil vi minde om, at gangarealerne i henhold til husordenen skal holdes ryddelige. Ved trappevask og den årlige oliering skal alle effekter være fjernet, så arbejdet kan udføres ordentligt og sikkert. Vi beder derfor alle beboere om at sikre, at opgangene er helt ryddet på de varslede rengørings- og olieringsdage.

2026-04
Eftersyn af teknikskabe i lejlighederne
Bestyrelsen har etableret en ordning, hvor beboere kan få vurderet tilstanden af rør og installationer i deres teknikskab med henblik på at forebygge vandskader.
Ønsker du en vurdering, kan du sende et billede af dit teknikskab til VVS Jonas, som vurderer, om der er behov for et nærmere VVS-eftersyn. Foreningen betaler for selve eftersynet.
Ansvarsfordelingen følger de gældende retningslinjer:
- Før kuglehanerne er installationerne foreningens ansvar, og eventuelle nødvendige udskiftninger betales af foreningen.
- Efter kuglehanerne er installationerne den enkelte ejers ansvar, og eventuel vedligeholdelse eller udskiftning betales af ejeren selv.
Eftersynet omfatter vandrør (koldt og varmt) samt fjernvarmerør i teknikskabet og har til formål at opdage eventuelle fejl, inden de udvikler sig til større skader.

2025-11
El-ladestanderne klar til brug!
El-ladestanderne på Krudttårnsbakken er nu klar til brug for beboerne.
Du kan læse mere om tilmelding og fælles regler for brug af ladestanderne her: Parkering & ladestandere

2025-10
El-ladestandere
Bestyrelsen har afholdt et ekstraordinært møde, hvor vores kontaktperson fra OK blev inviteret til at præsentere app’en. App’en gør det muligt for foreningen at tilmelde beboere til ladelauget og hjælpe med at igangsætte opladning via ladestanderne.

2025-10
El-ladestandere
I forbindelse med etablering af ladestandere, skal tilkørselsvejen til krudtbakken graves delvist op. Det betyder, vejen op til os vil være mere snæver i den uges tid, arbejdet forventes at vare. Ifølge OK begynder gravearbejdet i uge 35 og vil vare en uges tid. Ifølge OK kan skraldebilerne godt passere, så affald skulle blive hentet. Forsyningen er blevet orienteret. Det skulle kun genere på tilkørselsvejen omkring gæsteparkeringen. Altså ikke have indflydelse på parkeringspladserne. Vi vender selvfølgelig tilbage, hvis vi får besked om ændringer fra OK. Hilsen bestyrelsen

2025-09
Fælles vinduespudserordning
Bestyrelsens beslutning: Der oprettes ikke en fælles vinduespudserordning for ejendommen. Hver beboer er derfor selv ansvarlig for vinduespudsning i sin lejlighed eller bolig.

2025-08
Ruder
Nogle beboere har oplevet revnede ruder. Det kan skyldes, at de er dækket for tæt med rullegardiner eller andet. Der kan opstå nogle spændinger i den varme der opstår, hvilket kan medføre revnede ruder.

2025-08
Diverse reparationer
Der indhentes tilbud på rep. af vandnæser, tagrender samt rensning af disse. Der arbejdes på et VVS-gennemsyn og renovering af tærede rør i alle bygninger i de fælles teknikrum i opgangene.

2025-08
Installation af ladestandere
OK går i gang med gravearbejde forventet den 28.08 og bliver færdige i løbet af en uge.

2025-08
Navneskilte
Bestyrelsen har taget initiativ til at sætte ensartede navneskilte op på dørtelefonerne samt på postkasser. Der er indkøbt en label-maskine, så navneskiltene kan blive skiftet ud løbende.

2025-06
Facaderenovering
Facaderenoveringen er færdig og bestyrelsen er tilfredse med arbejdet. Strategien er at rense jævnligt og miljøvenligt frem for dybdegående, hvilket vurderes at være nødvendigt ca. hvert femte år.

2025-06
El-ladestandere
Arbejdet forventes at begynde slut august, men der afventes adgang til ’ampere’, som ikke kan påvirkes. Et forslag til retningslinjer for ladelauget er udarbejdet, tilrettet og godkendt, og sendes nu videre til kommentering og juridisk gennemgang.

2025-06
Notifikationer og besøg på hjemmesiden
Der undersøges, hvordan hjemmesiden får en funktion med notifikationer, så man kan få besked, når der er noget nyt. Derudover skal det undersøges, hvor meget hjemmesiden bruges. Hjemmesiden opdateres fortsat løbende med tekst og billeder.

2025-05
Oliering af trapper
Fredag d. 16. maj bliver trapperne olieret. Der vil blive sat sedler op i opgangene i god tid inden. Alle beboere bedes rydde opgangen for ting og sager.

2025-04
El-ladestandere
Det forventes at ladestanderne er klar til brug i løbet af 2-3 måneder, svarende til primo august. Det afhænger af den tid det tager at få tilegnet flere ampere i el-skabet. Processen er i hvert fald sat i gang, og bestyrelsen går i gang med at udfærdige retningslinjer for brugen af ladestanderne (oprettelse, pris, brug osv.).

2025-04
Facaderens - vigtig information
I løbet af uge 18 vil der blive udført algerens af facaderne i ejendommen. I den forbindelse bedes alle beboere rydde altaner og terrasser, så håndværkerne kan komme til. Arbejdet kan medføre stænk på vinduer og glaspartier. Som en del af arbejdet vil alle vinduer blive pudset efterfølgende i uge 19. Vi takker for jeres forståelse og samarbejde.

2025-03
El-ladestandere
Forslaget om el-ladestandere blev sat til afstemning på generalforsamlingen i marts 2025. Forslaget blev vedtaget. Arbejdet med el-ladestandere påbegyndes i foråret 2025 og kan forventes at være klar til brug i starten af sommer 2025. Der nedsættes et lade-laug, som man som beboer kan melde sig ind i med et indmeldelsesgebyr. Der skal udformes regler til f.eks. brug af gæster mv. Kæden til gæsteparkeringen vil blive udskiftet med en lettere model inden ladestanderne tages i brug.

2025-03
Facaderenovering
På grund af fugt og dermed forøget risiko for algevækst og dermed fugtskader i murværk skal der foretages en afrensning af samtlige facader med et organisk middel, der er godkendt af miljøstyrelsen og et år efter service med primer. Arbejdet kommer til at tage et par dage. Efterfølgende vil alle vinduer blive pudset - betalt af foreningen. Facaderenoveringen vil formentlig komme til at foregå i november eller december 2024. En skrivelse sendes ud til beboere senest 8 dage før arbejdet påbegyndes.

2024-10
Vandtemperatur
Vandtemperaturen på det varme vand checkes i bygningerne, så det sikres, at vandtemperaturen ikke er for lav.

2024-11
Tagrender
Tilbud indhentes på rensning af tagrender

2024-10
Vandnæser
Tilbud indhentes på vedligehold af bygningernes vandnæser.

2024-10
McDonalds kunder parkerer på Krudttårnsbakken
Bestyrelsen har drøftet om der kan gøres noget for at forhindre McDonalds kunder i at parkere på vores vej. Det er imidlertid vurderet, at problemets omfang ikke er så stort at det er værd at gøre noget ved det.